Udtalelser

Det siger mine elever om mig

Efter bare min første online undervisning kunne jeg allerede mærke en forskel, og det gjorde mig så meget mere tryg ved min stemme. Annemettes humor, positive energi og rolige måde at undervise på skaber virkelig et trygt rum, hvor man tør udvikle sig og bare nyde at synge. 

Der er masser af sjove øvelser, gode forklaringer og fede måder at lære teknikker på, som faktisk giver mening. Man føler sig virkelig mødt der, hvor man er, og jeg har aldrig følt mig flov over at lave fejl eller prøve noget nyt. Det mærkes tydeligt, hvor passioneret hun er omkring musik og det at hjælpe andre med at udvikle deres stemme. 

Jeg har haft enorm glæde af mine sangtimer hos Annemette. Jeg fandt hurtigt ud af, hvor meget jeg begrænser min stemme og mig selv og hun hjalp mig til at hvile de steder jeg var usikker i stemmen, hvilket har gjort jeg kan nå højere end jeg troede. Annemette er varm, kærlig og sjov. Jeg føler mig ikke forkert på nogle tidspunkter. Tværtimod, så giver hun feedback på en meget opløftende måde.

Jeg vil helt klart anbefale Annemette som sanglærer.

Annemette er struktureret, dygtig og får en til at føle sig sikker og tryg. Hun så lige med det samme hvad jeg havde brug for, for at komme videre med min sang og selvom jeg var ret genert i starten fik hendes øvelser og tekniske forklaringer mig til at slappe af og have det sjovt med undervisningen.

Annemette hjalp mig med at træne op til at skulle synge foran et stort puplikum, en sang jeg havde så svært ved! Vi havde kun to måneder og med hendes hjælp og mega strukturerede tekniske tilgang gav hun mig værktøjer til at levere en virkelig god performance, selvsikkert.